I pinsen strømer unge fra hele Danmark til Sdr. Felding for at være med på Danmarks største kristne festival, Å-festival. En festival med masser af musik, forkyndelse, lovsang, hygge, sport og venner.

Pinsesøndag var KRIK på besøg med et KRIK SPORTSEVENT. Det blev en stor succes, og mellem 150-200 unge kom forbi for at spille diverse boldspil, få en snak om KRIK samt hygge med gamle og nye venner.

Therese Mejlvang Hummelmose, medlem af KRIK’s landsstyre, var med til at arrangere KRIK SPORTSEVENT. Hun beskriver hendes oplevelse af dagen således: 

KRIK er endnu ukendt for mange i Danmark. Pinsesøndag gjorde vi KRIK en smule mere kendt, ved at have et KRIK-arrangement i bedste KRIK stil. Masser af hygge, spikeball, rundbold og kongespil. Sammenhold for unge som samledes om sporten og troen på kryds og tværs af alder og kirkeligt tilhørsforhold. 

Tak til alle de fremmødte! Det var en fornøjelse, at bruge søndag eftermiddag sammen jer.

Se alle billederne