Lørdag d. 6 maj gik det løs igen! KRIK Freestyle Aarhus havde inviteret til KRIK-samling med efterfølgende grillhygge i det gode vejr. Det viste sig, at være et eftertragtet tilbud! Omkring 20 aarhusianere i alderen 18-30 år valgte at bruge deres lørdag eftermiddag og aften sammen med andre idrætsglade unge. Der blev spillet ultimate, spikeball, fodbold, kongespil, frisbee m.m. Humøret var højt og vejret helt i top. Blandt deltagerne var næstformand i KRIK, Kristian Norup, der beskriver dagen således:

“Det er en absolut gulddag for KRIK! En dejlig oplevelse at kigge rundt på alle de folk, der spiller spikeball, kaster frisbee og lytte til hyggesnakkeri rundt omkring noget lækkert lovsang over bluetooth-højtaleren, og ikke mindst lyden af pølser, der knitrer på grillen. Lige som det skal være!

Det officielle program blev afsluttet med en ANDAGT der sammen med AKTIVITET og FÆLLESSKAB er fundamentet for en KRIK-samling.

Tak til alle de fremmødte! Det var en fornøjelse, at bruge lørdagen sammen med hver og en af jer. Vi håber at se jer igen til næste KRIK-samling. Det er endnu uvist, hvornår den finder sted, men alle er velkommen til at tage initativ til en KRIK-samling. Det gøres via KRIK Freestyles Facebookgruppe eller ved at kontakt KRIK’s lokalgruppeansvarlige – Se kontaktoplysninger.

Se flere billeder på KRIK’s Facebookside.