KRIK Påfyld
KRIK Påfyld løber af stablen igen lørdag d. 21. til søndag d. 22. februar 2026 på Fyrtårnet Retræte i Fårevejle. En perle af et sommerhus med panoramaudsigt over hav – her er udsigten i sig selv en oplevelse og tonen lagt an til at komme ned i gear!
Med denne weekend ønsker vi i KRIK Danmark at sige tak til dig, som hver dag bidrager med dine evner, tid og kompetencer i KRIK. Uden frivillige, intet KRIK – vi er så stolte og glade over at have alle jer med på holdet!
Vi ønsker i løbet af de to dage at fylde dig på med gode snakke og fællesskab om tro, sport og liv ud fra temaet “Tank op – lev ud”. Som vi kender det fra biler, skal der fyldes i tanken, før den kan køre – og kører man langt på literen holder tanken længere. Vi ønsker at sætte fokus på at “tanke dig op”, så du efterfølgende igen kan “leve det ud” på den mest bæredygtige måde.
Vi skal derfor være sammen om workshops og oplæg, tank op-tilbud, fællesskab i sofaen og i saunaen, god mad og afslapning.
Weekenden er i første omgang for dig, som på en eller anden vis bidrager ind i KRIK’s arbejde. Om du hjælper med lejre, lokalgrupper, hjemmeside, økonomi, merch – hvert enkelt bidrag tæller!
Tilmeldingen er åben! Vi gør opmærksom på, at vi har et begrænset antal pladser. Hvis der stadig er ledige pladser d. 4. januar 2026, åbner vi tilmeldingen op.
Prisen for hele KRIK Påfyld er 75 kr. Deltager du kun lørdag er prisen 60 kr. Tilmelding er bindende, hvormed deltagelsesprisen ikke refunderes, hvis man er forhindret. Dette er vi nødt til at gøre grundet et begrænset antal pladser.
Transport er ikke dækket af KRIK Danmark. Vi forsøger at arrangere fælleskørsel fra de store byer – det praktiske omkring transporten må derfor ikke holde dig tilbage!
Vi håber på og glæder os til at se dig!
Program:
Lørdag d. 21. februar 2026
Ankomst til Fyrtårnet Retræte fra kl. 10.30
- 11.00 | Brunch
- 12.30 | Bryd isen!
- 13.00 | Workshop: Tank op
- 14.45 | Fika
- 15.15 | Tank op-tilbud
- 18.00 | Aftensmad
- 19.30 | Dryp fra dagen: aftenandagt og lovsang
- 20.15 | Fika
- 20.30 | Aftenunderholdning
- 21.30 | Aften sauna
Søndag d. 22. februar 2026
- 07.45 | Frivillig morgenløb
- 08.30 | Morgenmad
- 09.30 | Workshop: Lev ud
- 10.45 | Farvel-og-tak-for-nu leg
- 11.30 | Frokost
Herefter farvel og mega tak for denne gang!
Praktiske information:
Tilmeldingslink: Klik her
Pris: 75 kr. for hele weekenden, 60 kr. for lørdag – OBS! Tilmelding er bindende og deltagelsespris refunderes ikke.
Dato: 21.-22. februar 2026
Adresse: Fasanbakken 4, 4540 Fårevejle, Danmark
Pakkeliste:
- Sengelinned og lagen (der er dyne og pude)
- Håndklæde
- Badetøj (til sauna og en tur i bølgen blå)
- Tøj og sko til aktiviteter (trail-gåtur, sport, løbetur)
- Hjemmesko (der kan godt være fodkoldt)
- Bibel
- Evt. et spil, hvis du har plads
- En god bog og strikketøj – hvis du har lyst