KRIK Sportscamp

27-05-2026

Snør skoene og kom med på vores helt nye camp: KRIK Sportscamp!

d. 2.–4. oktober 2026 samles vi på Efterskolen Solgården til KRIK Sportscamp — en weekend, hvor vi skal være sammen om sport, tro og fællesskab. Giv den gas med sportsgrene du kender, eller udfordre dig selv og prøv nye!

Temaet for dette års Sportscamp er "Modstand og Medvind". Gennem oplæg, workshops og i snakke med hinanden, skal vi tale om det, som kan udfordre os og det, som giver gejst - både i sportsregi og i livet med Gud.

Campen er skabt som et sted, hvor vi kan møde hinanden ærligt og åbent. Hvor tro og sport får lov til at gå hånd i hånd, og hvor samtaler om liv, håb, udfordringer og styrke opstår naturligt gennem aktiviteter og fællesskab. Vi ønsker en camp, der rækker ud over weekenden; relationer, oplevelser og indsigter, man kan tage med hjem og lade vokse videre i hverdagen.


På Sportscampen får du:

  • et rummeligt fællesskab, hvor alle kan være med - og hvor alle er velkomne!

  • sport på mange niveauer - fra hygge til udfordring

  • mindre fællesskaber, der skaber tryghed og nærvær

  • rum til tro, refleksion og gode samtaler

  • relationer, der kan fortsætte langt ud over campen


Uanset om du kommer for at dyrke sport, styrke din tro, møde nye mennesker eller bare være en del af noget større, er KRIK Sportscamp 2026 et sted, hvor modstand kan deles, og medvind kan fejres - sammen.


Praktiske informationer:

Tid: d. 2. - 4. oktober 2026

Sted: Efterskolen Solgården, Vardevej 68, 6880 Tarm

Arrangeres af KRIK Danmark.

PROGRAM

  • Kl. 18.00:  Dørene åbner
  • Kl. 20.00: Officiel velkomst
  • Kl. 20.45:  Aftensession
  • Kl. 22.30:  Hal, brætspil og selskabslege
  • Kl. 07.15:  Morgenløb
  • Kl. 08.00: Morgenmad
  • Kl. 09.00: Morgensession
  • Kl. 11.15:   Aktiviteter: Formiddagsblok
  • Kl. 13.00:  Frokost
  • Kl. 14.30:  Aktiviteter: Eftermiddagsblok
  • Kl. 18.00:  Aftensmad
  • Kl. 19.30:  Aftensession
  • Kl. 21.30: Underholdning
  • Kl. 22.30: Hal, brætspil og selskabslege
  • Kl. 07.15:  Morgenløb
  • Kl. 08.00: Morgenmad
  • Kl. 09.00: Morgensession
  • Kl. 10.15:   Fælles aktivitet
  • Kl. 12.00:  Frokost
  • Kl. 13.00:  Oprydning
  • Kl. 14.00:  Tak for i år!

Aktiviteter: Formiddagsblok

Badminton

Kom med til badminton, hvor Joachim Munch kombinerer let tekniktræning og spil. Sessionen er i et format, der giver plads til både læring, så alle kan være med uanset erfaring og niveau. 

Antal pladser: ubegrænset

CrossFit

Kom med når Caroline Bjerre Hansen faciliterer en sjov og energisk CrossFit-træning med fokus på styrke. En session, hvor alle kan være med og udfordre sig selv.

Antal pladser: ubegrænset.

Løb

Vælg løb, hvis du er interesseret i input fra Andreas Holst Lindgreen, som har konkurreret i distancer med den danske landsholdstrøje. Aktiviteten er for alle niveauer, uanset om du har de nyeste carbon-sko eller først lige er startet.

Antal pladser: ubegrænset.

Padeltennis

Kom med til padeltennis, hvor Oliver Drejer giver en introduktion til padel med fokus på teknik, mens der på samme tid er plads til en masse spil.

Antal pladser: 4 stk.

Mobilitet

Bliv guidet af Ida Marie Pedersen gennem en session med fokus på mobilitet og udstræk. Perfekt som aktiv restitution eller til at komme ned i gear.

Antal pladser: ubegrænset.

Indendørs fodbold

En tempofyldt og social session med fokus på småspil og masser af boldberøringer. Lukas Toft guider aktiviteten, som er for alle niveauer.

Antal pladser: ubegrænset.

Aktiviteter: Eftermiddagsblok

Discgolf

Discgolf er en gylden mulighed for at blive instrueret i god kasteteknik og præcision. Andreas Nielsen, aka @jezufan_discgolf faciliterer denne session, som er for alle niveauer, uanset om du har tidligere erfaringer.

Antal pladser: ubegrænset

Volleyball

Spil med, når Joachim Munch faciliterer en volleyball-session med fokus på grundslag og små kampe. Aktiviteten giver plads til både begyndere og øvede og lægger vægt på samarbejde. 

Antal pladser: ubegrænset

Padeltennis

Kom med til padeltennis, hvor Oliver Drejer og Lukas Toft giver en introduktion til padel med fokus på teknik, mens der på samme tid er plads til en masse spil.

Antal pladser: 4 stk.

Mobilitet

Bliv guidet af Ida Marie Pedersen gennem en session med fokus på mobilitet og udstræk. Perfekt som aktiv restitution eller til at komme ned i gear.

Antal pladser: ubegrænset.

Landevejscykling

Kom med på en cykeltur rundt på de flotte vestjyske landeveje. Christina Kaas Lindgreen guider på en tur i et tempo, hvor alle kan være med. Aktiviteten kræver, at man selv medbringer racercykel og cykelhjelm. Kliksko er ikke en forudsætning.

Antal pladser: ubegrænset.

CrossFit

Kom med når Caroline Bjerre Hansen faciliterer en sjov og energisk CrossFit-træning med fokus på styrke. En session, hvor alle kan være med og udfordre sig selv.

Antal pladser: ubegrænset.

Kontakt os

sportscamp@krikdanmark.dk

@KRIKkonsulent på messenger

Share